Hej igen. Undskyld det har taget så utrolig lang tid at få hul på anden del af fortællingen om min families besøg i San Diego. Det har taget mig omkring halvanden måneds tid. Den her del handler om vores rejse til San Francisko, og den slutter med at vi fejrer jul. Og fordi det sådan var en julehistorie tænkte jeg, at jeg ville skrive den på vers. Eller i hvert fald forsøge. Jeg har givet fuldstændig op, det gik overhovedet ikke, og med studierne startet igen er der ingen chance for, at jeg får det skrevet. Så nu kommer der en julehistorie, i prosaformat. Det kan være versversionen bliver færdig til næste år. Chancen er ikke særlig stor...
Men altså, vi rejste afsted fra San Diego mandag morgen, kørte i en lejet bil op langs kysten. Vejret var overskyet og kedeligt. Første dag holdt vi ind ved en diner og spiste, derudover nåede vi ikke så meget. Vi var i god tid inde i LA, men så blev vi fanget i en bilkø. Det var ikke nogen voldsomt god oplevelse, men jeg har hørt det er meget typisk LA. Benedikte havde fundet et motel tæt på Hollywood boulevard, det var jo perfekt. Om aftenen gik vi så langs den vej, og kiggede på stjerner. Også nede ved Chinese Theatre, hvor legenderne har placeret deres hænder og fødder i våd cement. Her følte jeg virkelig jeg var i en American Dream, det føler man ikke så meget i San Diego.
Tirsdag morgen kørte vi til Gettys-muséet. Det er et fantastisk museum, naturligvis bygget for private midler. Placeret højt oppe på en bakketop så man kun kan komme derop med en lille togbane. Og bygningerne er hvide og futuristiske. Det ville sikkert have set endnu mere fantastisk ud i solskin, men det gjorde sig også fint her. Muséet er praktisk bygget op i fire dele, en med kunst før 1600, to med kunst 16-1800 og en med kunst efter 1800. Det er praktisk, for så behøver man jo kun at besøge den ene bygning. Det var ikke fordi der var så meget kunst, men der var et udmærket lille udvalg. Der var nogle rigtig fine impressionister. Jeg synes så klart impressionisme er det pæneste kunst. Hvis jeg nogensinde skal have ægte kunst på mine vægge skal det nok være impressionisme. Men det duer ikke i reproduktioner, man skal kunne se penselstrøgene. Eller penselduppene, nogle gange er det jo mere prikker af maling der langsomt danner et helt billede. Der var desværre kun et enkelt rum med kunst efter 1900, og det er jo som oftest den mest interessante, omend ikke altid voldsomt dekorative. Det var udmærket.
Der var en enkelt Emil Nolde
Som mest af alt minded mig om hvor fjollet det
er at tage til USA
og se billeder fra Tyskland af
Så kørte vi videre nordpå. Vejret var blevet værre. Dagens dramatiske højdepunkt kom, da vi mødte en vejspærring og var nødt til at finde en omvej. Det blev noget af en tur op i bjergene. Fantastisk smuk, men også noget halsbrækkende. Da vi kom ned var vejspærringen blevet flyttet. Vi kunne stadigvæk ikke komme videre. Men heldigvis kunne vi køre de 50 meter vi var kommet tilbage af den nu ryddede vej, og behøvede ikke at køre op i bjergene igen. Søren sagde, at hvis det var tilfældet var han muligvis begyndt at græde. Jeg var endnu engang glad for, at jeg ikke har noget kørekort.
Vi tilbragte natten i Saint Simeon. Næste morgen tog vi lidt ind i landet og så hvad vi har set kaldet Californiens største turistatraktion: Hearst Castle. Det var syret. William Randolph Hearst, aviskongen der lidt ligger til grund for Kane i Citizen Kane, byggede lige et slot i græsk/romersk/renesance hybrid-stil midt inde i ingenting. Der er lige romerske søjler importeret. Der er lige ægte gobbeliner på væggene. Der var zoologisk have. Der hænger flag fra Siena i spisesalen. Chaplin hang ud her. Det er et mystisk sted. Det regnede af helvede til, ellers havde vi også set lidt mere af slottet udefra. Er der en æstetisk sammenhæng mellem omgivelserne og husets stil? Nja... Men der er flotte rum og guiden var informerende og sjov. Hvis man trådte uden for tæppet gik alarmen i gang.
Onsdagens zoologiske højdepunkt kom, da vi kørte ned til kysten og så på søelefanter. Stimer af dyr, sådan lidt ligesom sælerne ved La Jolla, men større og mere brovtende. Der er ikke så meget at sige, billeder siger mere, men man skal nok have lyden med før det bliver rigtig sjovt.
De kommer jo op på land for at føde, og mødrene kan blive ret agressive. Fædrene virker pisseligeglade...
Herefter kørte vi mod Monterey. Her skulle der ligge et stort og flot akvarium som vi gerne ville se. Det gjorde der også, men det havde lukket da vi kom frem. Så vi fandt et motel i stedet for.
Næste morgen gik vi ned på det lokale akvarium, som vi havde hørt skulle være stort og flot. Det var det helt sikkert også. Det var rent faktisk fuldstændig fantastisk. Søheste, pingviner, oddere, hajer, gopler. Søren sagde, at det eneste problem nok var, at alle andre akvarier nu ville virke sølle til sammenligning. Det er nok rigtigt for de flestes vedkommende.
Torsdag var jo lillejuleaften, så vi gjorde også lige holdt i Santa Cruz for at købe gaver. Det er edermame en hippieby. Da jeg første gang spurgte en repræsentant om muligheden for at læse på UCSD anbefalede han mig at søge ind på UCSC. Formentlig på grund af mit lange hår og generelt... afslappede udseende. Men jeg er sgu glad for at jeg ikke gjorde det, jeg bryder mig overraskende nok ikke meget om hippie'er. De kan lide Bob Dylan og alt det pjat. Nej, det mest irriterende kom, da jeg var inde i boghandelen og nede i filosofi-afdelingen. Der var to hylder, lige meget plads til den østlige og den vestlige filosofi. Jeg tror altså man skal have en noget selektiv indkøbspolitik hvis man som amerikansk boghandel ikke har mest vestlig filosofi. Eller noget. Og alle de andre købere stod kun ved den østlige.
Herfra kørte vi videre og tog endnu en lille afstikker. Til en skov med californiske Redwood-træer. Man føler sig virkelig lille.
Så klart et af turens højdepunkter sagde Benedikte. Hehe.San Francisko! Endelig! Vi kørte ind på vores hotel og gik op på værelserne. Her gik vi helt i stå, det havde været en ganske lang rejse. Men vi gik vist for meget i stå, for da vi kom ud fra værelset kl 9 var resteauranterne lukket. Så lillejuleaftensmiddagen blev taget på Subway. Det er langt fra det samme som hjemme hos mormor... Men vi sang en enkelt lille julesang, som det er tradition i vores familie.
JULEAFTENSDAG!!! Yay. Og en noget speciel af slagsen. Vejret var endda klaret op, det kunne ikke blive bedre. Det første vi gjorde var at tage ned og se, om vi kunne få billetter til San Francisko-symfonikernes julekoncert. Det kunne vi godt, men ikke ved siden af hinanden. Herefter lidt mere gavekøb, tilbage på værelset og slappe af, og så naturligvis tilbage til koncertsalen. Meget julet koncert, lidt højere kvalitetsniveau end ved den ved orgelet. Desværre ingen hunde.
Bagved mig sad Benedikte og tød'
Selv snøfted jeg lidt da en Rose den Skød
Juleaftensmiddagen blev taget på en glimrende italiensk resteaurant. Ikke helt typisk, men jeg har egentlig aldrig været den helt store fan af julemad, og Søren har aldrig været fan af juledessert, så det var nok fint med bruschetta og bistecca og den slags.
Vi havde købt et par små juletræer som vi stillede op på værelset. Sang et par julesange. Gav hinanden gaver (jeg fik dælme mange gode ting, heriblandt en bog om The Wire, hvilket dog ikke var så overraskende da jeg selv havde gjort Benedikte opmærksom på den... Den gode gamle 'Åh ja, den giver vi Peter' virker nok ikke når jeg er den eneste der har set serien. Til gengæld fik han en bog fra The Daily Show som han blev glad for, og som jeg desværre ikke nåede at læse færdig før han tog hjem igen). Alt i alt var det en ualmindeligt god juleaften, selvom man da lidt savner resten af familien. Og sine venner.
Del tre af den her fortælling kommer snart. Jeg lover. I den tager vi rundt i San Francisko og rejser tilbage til San Diego. Broer! Pladebutikker! Koala'er! Næste gang, samme ti... eller... samme sted i hvert fald.
