Hej alle sammen. Undskyld, undskyld, undskyld. Jeg er virkelig dårlig til at skrive planlagte ting. Det må jeg snart have lært. Hvis jeg skal være sikker på ikke at få skrevet noget som helst, skal jeg altid bare planlægge det som serie. Del to og tre tager altid helvedes lang tid... Travlhed, og så blev jeg lidt distraheret sidste weekend, hvor en kommentar på en engelsk blog førte til at jeg blev spurgt om jeg kunne uddybe hvad jeg mente på min egen blog. Jeg har alligevel tænkt, at jeg ville skrive lidt på engelsk, og et link fra den rigtige blog fører gerne ret mange læsere med sig, så jeg brugte lige pludselig ret meget tid på at starte ny blog. Det var lidt skægt at kunne se, at folk i Australien, Polen, Island, læste hvad jeg skrev... Jeg er nem og forfængelig på den måde... Men jeg skal nok nå at få skrevet min hverdag her de sidste par måneder. Og skrive mere om USA. Men vil ikke sige hvad, for det er den sikre måde at sikre at jeg ikke får det skrevet, men jeg har idéer til mere tematiske ting om min dagligdag. Det skal nok blive bedre end det har været her det sidste stykke tid. Men altså, tilbage til historien:
Første Juledag ville vi bruge til sightseeing i San Francisco. Men vejret var overhovedet ikke på vores side. Det var helt igennem en møgdag rent vejrmæssigt. Men vi var til gengæld forbløffende heldige med vores busser, der var næsten ingen ventetid, det bliver man også glad for når det regner. Vi tog op til Fillmore og videre op til kysten, hvor man kan se Golden Gate broen over til Oakland. Altså, når vejret er lidt bedre. Vi kunne ikke se så voldsomt meget.
Men kvarterene vi kom igennem så fantastisk flotte ud, det lignede et område der kunne have ret så meget stemning når vejret er bedre. Jeg skal nå tilbage inden jeg skal hjem. Det typiske San Fran hus tror jeg egentlig folk har set i diverse film og tv-serier. De er ofte lavet af træ med forskellige buler og ser virkelig hyggelige og personlige ud. Det ser til gengæld lidt sjovt ud når man kan se den del af huset som ikke er facade (det kan man her og der, hvis huset buler mere ud end nabohuset). Så kan man at det kun er den ene side af huset der buler, resten er fuldstændig glat og rektangulært, som så meget andet i USA. Men vi tog så en sporvogn hjem! Det skal man jo når nu man er i San Fran, og føltes bestemt også autentisk.
Søndag skulle vi så køre hjem igen. Vi startede med at køre tilbage til Hipster-kvarteret for at se Amoeba Records, som er en ganske legendarisk pladebutik. Ihf i min verden konstituerer det en seværdighed... Jeg tror nok de tre ting jeg havde tænkt jeg burde se var Golden Gate, sporvogn, og Amoeba... Jeg var da også helt vildt imponeret, der var edermame meget at komme efter. Hold da kæft. Og jeg tror også resten af familien syntes det var imponerende. Der blev ihf købt ind.
Peter købte en indspilning af Mahlers første, som var fuldstændig fantastisk. For mig mister klassisk musik som oftest ret meget når det bliver indspillet, men den her modbeviste fuldstændig at det er en naturlov. Hold da kæft hvor lød det godt. Nå, vi kørte ned til kysten igen og så det samme som dagen før, men denne gang i sollys. Det var et noget andet syn.
Herefter sagde vi farvel til San Fran og kørte sydpå. Uden at gøre så meget holdt den her gang, bare så langt mod syd som vi kunne overskue. Med andre ord er der ikke voldsomt meget mere at fortælle om søndag.
… eller mandag for den sags skyld... også ret meget en rejsedag. Vi gjorde holdt ved en In-n-Out burgerbar i Los Angeles (ifølge Daily Show bogen består himlen af utallige In-n-Out burgerbikse samt visse orgasme-automater.) Det var gode burgere, og det var lidt specielt at den lå så tæt på lufthavnen. Flyene var ikke mange meter oppe i luften. Derudover gjorde vi holdt ved kysten og så på solnedgang. Det var også umanerlig smukt.
Tirsdag til gengæld, den er der noget at skrive om! Vi tog i Zoologisk Have! San Diegos zoologiske have er en af de bedste i USA (Benedikte mindede mig om, at Ross' abe Marcel bliver sendt til San Diego, hvilket for Ross svarer til at få et barn ind på et Ivy League College). Og det er virkelig en god have! Elefanter, Orangutanger, Koalaer, der er endda Pandaer! Yep, jeg har set en Panda, to rent faktisk, og de er helt bestemt søde. Desværre er der ikke nogen billeder af dem, Sørens kamera løb tør for strøm. Typisk. Haven er stor og bakket og der er sat svævebaner op som tager en fra den ene side til den anden. Der var dyreshows og dårlige madboder og alt muligt andet dejlig amerikansk. Men altså, det her sted kan ikke nedgøres, det er virkelig en helt fantastisk have. Der var umanerlig mange mennesker, og efter en hel dags vandring blandt dyrene blev man lidt træt. Vi lavede ikke meget andet den dag.
Onsdag. Sidste dag i San Diego. Mere indkøb, blandt andet nede ved grænsen mod Mexico. Dårligt vejr var det blevet igen. Det er nu lidt mærkeligt at stå ved grænsen og kigge ind. Man kan ikke se så meget, for der er et ualmindeligt højt hegn imellem de to lande. Det er ikke kun i Arizona de forsøger at holde mexikanerne ude... Om aftenen var vi på besøg hos et par bekendte, som bor herovre. Nanna og Matthew. Det var umanerlig hyggeligt. Deres børn er helt vildt søde, og vi blev enige om, at amerikanere er nogle mærkelige fisk...
Og så blev det torsdag og så skulle familien hjem. Kørte med dem ud til lufthavnen, fik noget frokost i lufthaven, de stillede sig i kø og så tog de hjem... Ja, det er nu halvanden måned siden, heldigvis skal vi snart ses igen. Rejser til København den 18, efter sidste aflevering er indleveret. Yay. Glæder mig til at se folk igen. Håber i har det godt alle sammen.
