tirsdag den 5. april 2011

Andet Semester!

Hej igen. Lang tid siden. Igen, jeg ved godt jeg ikke rigtig er up to date med mine dagbogsnotater, men det skal nok komme med tiden. Den her gang synes jeg dog jeg har en udmærket undskyldning Ja, den er endda så udmærket at jeg ikke vil komme med den her, da den kommer til at fremgå af min beskrivelse!

Ok. Så hvad lavede jeg andet semester? Ikke meget, ikke meget... Det sædvanlige nærmest. Det har nu været sjovt, har det. Mine fag, 1 for 1, startende med det nemmeste og sluttende med det unemmeste.

Romanticism: Har lidt været walk-in-the-park. Men givende. Jeg ved ikke helt hvordan jeg får det passet ind med KU, for Moderne Kultur er vist kultur 1850-2010, og det her var meget konsekvent slut 1700-start 1800. Men netop fordi jeg ikke vidste noget om emnet på forhånd, har jeg fået ganske meget ud af det. Store kanoner: Rosseau, Herder, Goethe, Schiller, Coleridge, Shelley, Keats, Hoffmann, Byron, Wordsworth. Jeg kendte ikke tyske Novalis, men hans Hymne til Natten var smuk og foruroligende. Jeg kendte heller ikke Chateaubriand, men hans Atala/Réné er noget af det værste lort jeg nogensinde har læst... Ædle vilde, der bliver reddet af kristendommen, bortset fra at de alligevel altid dør... En æstetisering af døde kvinder, der gik fra at være lidt uheldig sådan ud fra et feministisk synspunkt, til at have aspekter af det nekrofile... Åhjo, incestuøse temaer i begge historier (det er alligevel sjældent at man ser det incestuøse og det nekrofile kombineret i en historie. Det må man næsten give ham point for. Næsten.) Sproget var desuden røvsygt. Det var sgu noget af en oplevelse... Men resten kunne jeg godt lide. Vi sluttede semesteret af med at læse Freuds essay The Uncanny om Hoffmans historie The Sandman. Godt med kastraktionsangst og penissymboler, det er altid sjovt at diskutere med folk. Ødipale ting og sager, spas og løjer.

Så var der Sociology of Culture, et teorifag, hvor niveauet i teksterne var umanerligt gode, men undervisningen var lidt lala. Altså, læreren var god, men det kan være svært at få kulturstuderende til at turde udtale sig om kultur, det er ikke nemmere med sociologistuderende. Men teorien var rigtig god, forskellige analytiske tilgange med Durkheim, Marx, Geertz, Bourdieu, og forskellige casestudies af arbejdskultur, markedskultur, finkultur. Det teoretiske skema har været skidegodt, jeg føler jeg har fået mere styr på Durkheim. Clifford Geertz indtog med det samme en plads blandt mine teoretiske helte. Han citerede Wittgenstein i indledningen til hans bog!!! Han foreslog at antropologiens opgave var at udvide områderne for det menneskelige sprog!!! Dvs at han var centrifugalist, selvom han vist ikke havde læst Bakhtin. Derudover var der en fantastisk bog om kulturen blandt boksere i Chicago, skrevet af Bourdieu-eleven Wacquant. Han var taget fra Frankrig til Chicago, og begyndt at bokse i en ghettobokseklub, først og fremmest for at komme i form, men var så begyndt at studere det og tage noter. Ene hvide (fransk)mand blandt en hel masse fattige sorte. Det kunne blive til en helt fantastisk Wire-agtig tvserie!!! Ghettoliv, kampen i ringen, kampen for anerkendelse, kulturkløften, racespørgsmål i USA i dag. Jeg kunne se det få mig. Nåja, den var også akademisk relevant.

Og apropos psykoanalyse, så havde jeg et psykoanalytisk/semiotisk fag om drømme i film. Freuds Interpretation of Dreams. Barthes S/Z. Og så en hel masse film, analyseret og diskuteret. Det var også rigtig fint, godt at få læst noget Freud, Barthes har jeg efterhånden læst ret meget af, og S/Z var heller ikke ny for mig. Der var et par ualmindeligt dårlige film iblandt – Eyes Wide Shut er ualmindeligt langsom og er med Tom Cruise, Hanekes The Piano Teacher inkluderer porno og voldtægt og tis og den slags, så den skulle jeg ikke have sat mig for at se på biblioteket... - men der var også gode Bergman og Resnais og Hitchcock ting. Jeg skrev om Tarkovskys Spejlet, som er en fantastisk film. Men svær. Jeg genså den for et par dage siden, og der var virkelig mange ting jeg havde misset.

Og så var der et fag om den russiske teoretiker Mikhail Bakhtin. Det var også rigtig glimrende men ret intenst. Han er mest kendt for hans bøger om Rabelais og det karnevalske, samt om Dostojevski og polyfonisk litteratur. Men vi fik så også læst hans essays om kronotopen, det heteroglossiske, centrifugal kommunikation, etik og moral og alt muligt sjovt. Vi havde gode diskussioner, ligefrem ophedede diskussioner til tider, hvilket var en kærkommen forandring. Nogle gange er de medstuderende herovre meget flinke. Det var samtidig også det fag hvor der var mest sammenhold på holdet. Der var nogle rigtig flinke graduate-studerende på det fag, heriblandt en pige fra Visual Arts, der ville bruge det polyfoniske i et radiospil hun var i gang med at skrive, og en gut fra Kommunikation, der har længere hår end jeg nogensinde har haft, og som holder kontortid for hans elever oppe i baren mens han sipper champagne. Det var virkelig nogle karakterer. Jeg skrev om Rum og Tid i David Foster Wallaces Infinite Jest, hvilket er et emne jeg har haft lyst til at behandle i lang tid, jeg har bare manglet nøglen til at få det behandlet. Og nå ja, så brugte jeg Bakhtinske termer til at starte min nye engelske blog. Som jeg allerede har linket til op til flere gange. Men den skal nok blive interessant på et tidspunkt.

Så jeg havde alt i alt et rigtig godt semester, men jeg må sige at det hele crashede lidt i eksamensugen. Jeg havde kun en enkelt rigtig eksamen, plus en småeksamen, men havde så fire skriftlige opgaver, hvoraf de tre skulle afleveres samme fredag. (Alt i alt afleverede jeg 11 opgaver i løbet af semesteret, hvilket er umanerlig mange for mig, men jeg ved godt der sikkert sidder et par samfundsstuderende eller gymnasielever derude og ruller med øjnene). Derudover opdagede jeg på samme tid en internetkulturside som søgte skribenter på engelsk, og så tænkte jeg, at det var en glimrende gulerod til at få startet med at skrive på engelsk, for det krævede at jeg fik lavet nogle oversættelser af tidligere ting, samt nye forslag. Det var en stressende periode. Jeg skrev vel 50-60 sider på halvanden uge. Jeg har nok ikke fået jobbet men karaktermæssigt gik det fint nok. Og ja, det var min undskyldning for ikke at have skrevet min beskrivelse før nu... Efter at have sendt min sidste opgave tog jeg til Danmark og gik dødskold. Og festede med mine venner. Men jeg har ret meget haft brug for ikke at skrive noget som helst i de første par uger... Men nu er jeg tilbage og oppe på skrivehesten igen og alt det der. Så nu er der håb om at høre om hvad som at det er som at jeg går og laver i disse dage. Ikke at det er så voldsomt interessant... Men det er på vej. Jeg lover.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar